For mange virksomheder er cybersikkerhed stadig noget, man overlader til IT-afdelingen. I dag er det dog også en strategisk ledelsesopgave og et bestyrelsesansvar. Det hersker der vist ingen tvivl om, hvis man følger med i medierne for tiden.
Her hos BCfC taler vi om cyberresiliens – evnen til ikke blot at beskytte sig, men også til at modstå, tilpasse sig og hurtigt komme sig efter digitale trusler. Begrebet fanger kompleksiteten i dagens trusselsbillede lidt bedre end traditionel “cybersikkerhed”.
Cyberkriminalitet koster globalt anslået 71.000 milliarder kroner i 2025. Risikoen kan ikke ignoreres, og tallene viser et klart paradoks: 92% af bestyrelser mener, virksomheden er tilstrækkeligt beskyttet, mens kun 55% af IT-cheferne er enige.
Heldigvis behøver cyberresiliens ikke at være så komplekst, som navnet antyder. Med den rette kompetenceudvikling kan du som direktør eller bestyrelsesmedlem løbende sikre, at din virksomhed har styr på alt fra strategisk risikostyring til god governance.
Hos BCfC hjælper vi – nonprofit – bestyrelser og direktioner med at smede virksomhedens digitale rustning og styrke cyberresiliensen. Og det er et felt, som hele tiden udvikler sig. Derfor er du altid velkommen på vores uddannelser, så du kan styrke og opdatere dine strategiske cyberkompetencer.