Hvad er BCfC?
Bestyrelsesforeningens Center for Cyberkompetencer er et videns- og uddannelsescenter, der uddanner bestyrelser og virksomhedsledelser i strategisk ledelse af cybersikkerhed.
Stærk cybersikkerhed er vigtig for at sikre virksomhedernes værdier og konkurrenceevne og for at styrke den digitale sikkerhed i Danmark.
Cyberrisikosimulator og oplæg om cyber- og informationssikkerhed for bestyrelser og virksomhedsledere
I anledning af Cybersikkerhedsmåneden inviterer Bestyrelsesforeningens Center for Cyberkompetencer til et gratis arrangement, hvor du får indsigt i de vigtigste cybertrusler og ledelsesudfordringer i forbindelse med cyberangreb.
Vi er et videnscenter for cyberkompetencer, herunder resiliens, governance, risici og det generelle trusselsbillede for danske virksomheder.
På arrangementet vil du:
- Få et kort indblik i det aktuelle trusselsbillede og perspektiver på de dilemmaer, virksomheder kan stå i ved et cyberangreb.
- Blive introduceret til hovedelementerne i ledelsesopgaver og -ansvar i forhold til den nye NIS2-lovgivning.
- Få mulighed for at afprøve vores cyberrisikosimulator, der kan hjælpe med at reflektere over, hvilke beslutninger virksomheden bør træffe under et cyberangreb.
Dato og tid: 06.11.25 09:00-12:00
Sted: Bestyrelsesforeningens Center for Cyberkompetencer, Howitzvej 60, 6. sal, 2000 Frederiksberg
Tilmelding: Tilmelding kan ske ved henvendelse på mail: Cybersikkerhed@bcfc.dk
Bestyrelsesforeningens Center for Cyberkompetencer Forside
FAQ
Hvad er bestyrelsens ansvar for cybersikkerhed?
Det er bestyrelsens ansvar at behandle, godkende og føre tilsyn med virksomhedens risici, herunder cyberrisici. Bestyrelsen har ansvaret for at sikre, at der udarbejdes en cybersikkerhedsstrategi til styring af cyberrisici.
Hvorfor skal bestyrelsen have cyberkompetencer?
Bestyrelsen behøver cyberkompetencer for at:
- Varetage det generelle bestyrelsesansvar
- Beskytte virksomhedens aktiver, forretningsprocesser, kunder og samarbejdspartnere.
- Skabe vækst og udnytte forretningsmuligheder i en digital tidsalder.
- Drøfte og beslutte virksomhedens risikoprofil og investeringsvilje.
Hvad siger NIS2 om bestyrelsens ansvar?
NIS 2-loven stiller krav til ”ledelsesorganet” i væsentlige og vigtige enheder. Hvem der udgør ledelsesorganet, afhænger af om der er tale om en privat virksomhed/organisation eller en offentlig myndighed. For virksomheder omfattet af selskabsloven er ledelsesorganet:
- Bestyrelsen i selskaber, der har en direktion og en bestyrelse
- Direktionen i selskaber, der alene har en direktion
- Direktionen i selskaber, der både har en direktion og et tilsynsråd
Hvad anbefales bestyrelsen at gøre?
Det anbefales, at bestyrelsen mindst én gang om året tager stilling til :
- Risikovurdering – forretningskritiske aktiver/aktiviteter, trusselsbillede mm.
- Risikoappetit og risikotolerance – risikoafvejning og risikovillighed
- Politikker, processer og beredskab – delegering og operationalisering
- Rapportering – dokumentation, kontrol og tilsyn
- Kultur – mennesker og træning
- Governance – kompetencer og organisering
Vær med til Åben Uddannelsesdag
Vores uddannelsesdage er for bestyrelser og virksomhedsledere i alle landets virksomheder, på tværs af størrelser og brancher. Her klæder vi dig på til at få cybersikkerhed tættere på forretningsstrategien, uden at du behøver at være teknisk ekspert. Læs mere og tilmeld dig her.
Virksomhedsdage
Måske vil I helst have skræddersyet en halv eller hel dags undervisning til netop jeres virksomhed, hvor I bliver klogere på bestyrelsens opgaver og ansvar, lovgivning, handlemuligheder ved angreb og strategi for modstandsdygtighed. Det skriver vi lidt mere om her.
Vejledning: Styrk jeres strategiske cyberkompetencer
I samarbejde med dygtige partnere inden for cyber, har vi udviklet en gratis vejledning til dig, der vil have indblik i både best practice og lovgivningens krav. Den finder du lige her.
Pssst… Vi er i fuld sving med at udvikle en opdateret version, som vi udgiver i løbet af efteråret. Følg os på LinkedIn hvor vi lægger den ud, så snart den er klar.