Ny e-learning for små og mellemstore virksomheder

Gennemgå vores gratis e-learning for bestyrelser og virksomhedsledere i danske SMV’er. Her får du indblik i de vigtigste områder inden for cyber- og informationssikkerhed. Et godt grundlag for at tage en uddannelse i cybersikkerhed hos os.

Finansieret af Forsvarsministeriet.

Vi uddanner bestyrelser og direktører i strategisk cybersikkerhed og styrker Danmarks digitale modstandsdygtighed.

Cyberresiliens er ikke blot et teknisk spørgsmål for IT-afdelingen, men en strategisk forretningsrisiko. Derfor bør ansvaret placeres på bestyrelses- og direktionsniveau, så digital sikkerhed bliver en integreret del af virksomhedens robusthed og vækst.
Mads Fink-Jensen
Direktør, Bestyrelsesforeningens Center for Cyberkompetencer

Vi har blandt andet undervist

Hvad siger NIS2 om bestyrelsens ansvar?

NIS2-loven stiller krav til ”ledelsesorganet” i væsentlige og vigtige enheder. Hvem der udgør ledelsesorganet, afhænger af om der er tale om en privat virksomhed eller en offentlig myndighed.

For virksomheder omfattet af selskabsloven er ledelsesorganet:
  • Bestyrelsen i selskaber, der har en direktion og en bestyrelse
  • Direktionen i selskaber, der alene har en direktion
  • Direktionen i selskaber, der både har en direktion og et tilsynsråd

Gratis e-learning i cybersikkerhed

I samarbejde med og med støtte fra Industriens Fond, Forsvarsministeriet og Styrelsen for Samfundssikkerhed har vi udviklet et online læringsunivers, der giver dig et praktisk og letforståeligt indblik i de vigtigste områder af virksomhedens cyberresiliens.

Med vores gratis e-learning får du en overskuelig introduktion til centrale emner inden for cyber- og informationssikkerhed. Et solidt første skridt mod at styrke din virksomheds digitale beredskab og et naturligt udgangspunkt for vores fysiske uddannelser.

Platformen er udviklet til bestyrelsesmedlemmer og direktører i virksomheder med op til 30 medarbejdere. Den er gratis, fordi digital sikkerhed er et fælles ansvar, ikke et spørgsmål om ressourcer.

100% nonprofit. 100% impact.

Som nonprofit-organisation arbejder vi ikke for overskud, men for at skabe reel impact: mere viden, ansvar og tryghed i hele det digitale Danmark.

Vores mission er at gøre cyber- og informationssikkerhed forståeligt og tilgængeligt for alle på strategisk niveau, uanset branche, størrelse eller sektor.

Danske virksomheder og offentlige institutioner er i dag mere udsatte end nogensinde. Cyberangreb er blevet en udbredt form for kriminalitet og et centralt redskab i moderne konflikter.

Derfor arbejder vi for, at cybersikkerhed bliver et fast punkt på dagsordenen i bestyrelseslokaler og ledelsesrum over hele landet. For kun med oplyste beslutningstagere kan vi skabe et mere sikkert og robust digitalt samfund.

Virksomhedsspecifik uddannelse

På vores virksomhedsspecifikke uddannelse får I skræddersyet en halv eller hel dags undervisning til netop jeres virksomhed. Her bliver I klogere på bestyrelsens og direktionens opgaver og ansvar, lovgivning, handlemuligheder ved angreb og strategi for digital modstandsdygtighed.

Åben uddannelse

Vores åbne uddannelser er for bestyrelser og virksomhedsledere i alle landets virksomheder på tværs af størrelser og brancher. Her klæder vi dig på til at få cybersikkerhed tættere på forretningsstrategien, uden at du behøver at være teknisk ekspert.

Vores kursister siger:

Vejledning: Styrk dine cyberkompetencer

I samarbejde med advokater og cyberspecialister har vi udviklet en gratis vejledning til dig, der vil have indblik i både best practice og lovgivningens krav.

Vi er i fuld sving med en opdateret version, som vi udgiver snart. Følg os på LinkedIn for at få besked, så snart den er klar. 

Cyberangreb rammer bundlinjen

Siden 2005 er de økonomiske konsekvenser af cyberangreb globalt steget markant. Grafen her viser udviklingen over de seneste 20 år. 

Det er bestyrelsens ansvar at behandle, godkende og føre tilsyn med virksomhedens risici, herunder cyberrisici. Bestyrelsen har ansvaret for at sikre, at der udarbejdes en cybersikkerhedsstrategi til styring af cyberrisici.

Bestyrelsen har brug for cyberkompetencer for at:
  • Varetage det generelle bestyrelsesansvar.
  • Beskytte virksomhedens aktiver, forretningsprocesser, kunder og samarbejdspartnere.
  • Skabe vækst og udnytte forretningsmuligheder i en digital tidsalder.
  • Drøfte og beslutte virksomhedens risikoprofil og investeringsvilje.
Det anbefales, at bestyrelsen mindst én gang om året tager stilling til:
  • Risikovurdering - forretningskritiske aktiver/aktiviteter, trusselsbillede m.m.
  • Risikoappetit og risikotolerance - risikoafvejning og risikovillighed
  • Politikker, processer og beredskab - delegering og operationalisering
  • Rapportering - dokumentation, kontrol og tilsyn
  • Kultur - mennesker og træning
  • Governance - kompetencer og organisering

Tilmeld nyhedsbrev

Få nyt og aktuelt om cybersikkerhed for bestyrelser og virksomhedsledere.

* Disse er påkrævet